|
||||||||
Lauget
Lauget blev stiftet den 29. november 2004. Pressemeddelelse af 21. juni 2005 om dannelse af lauget. Initiativet til stiftelsen af Københavns Solcellelaug er kommet fra Peder Vejsig Pedersen og Erik Christiansen. Peder Vejsig Pedersen har i mange år været professionelt beskæftiget med solenergi, både som forsker og som praktiker, og han har medvirket til at skabe et utal af energirigtige byggerier. Peder Vejsig Pedersen har tillige skrevet artikler og bøger over emner som solvarme og solceller, og han er formand for Foreningen Dansk Byøkologi. Erik Christiansen har i mange år været beskæftiget med at gøre byområder mere grønne og energirigtige. I sit daglige virke arbejder Erik Christiansen med fjernvarme - en anden form for bæredygtig energi i Københavnsområdet - og andre energirelaterede emner. Erik Christiansen har siden 1997 været formand for Middelgrundens Vindmøllelaug. Begge har været med til at stifte det europæiske netværk: EHEN - European Housing and Ecology Network - www.ehen.com - og Erik Christiansen har været formand for netværket i 8 år.
|
||||||||
|